Der er ikke SÅ meget aktivitet i min have lige nu, så jeg har lige taget et tilbageblik i fotoalbummet.
Vi var på éndagstur til Fur - alt var planlagt ned i mindste detalje - minut for minut. Vi følte os lidt som japanske turister, og havde en skøn dag. Fur Bryghus, Knuden, Bette Jenses Hyw (lille Jens Høj - for dem, der ikke kan jysk), Pikhedevej (det syntes især ungerne var sjovt), kaffe på Café På Herrens Mark, den farverige købmandshandel og vist også Fur Museum - eller også var den en anden gang, men det er et fedt sted, som sagtens kan opleves flere gange. Herunder er indgagspartiet til Café På Herrens Mark.
Her til venstre ledes der efter fossiler - vi håbede at være lige så heldige som Tobias, men det lykkedes desværre ikke denne gang.
Du kan læse her hvor og hvordan du skal lede.
Sådan en belægning, som den herunder,synes jeg er skøn. Det må godt være lidt tilfældigt og ikke alt for pæn-pænt.
Et kik ud igennem indgangsdøren til Museum For Mænd i forbindelse med Café På Herrens Mark. Et sted, hvor mænd må bestemme, sparke dæk og se på ting som de ikke må have i huset for konen ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar