lørdag den 10. maj 2014

Lykken er ... at tage på forårsmarked på Sanderumgaard

Søndag d. 4. maj bød vejret på let blæst og overskyet himmel. Det afskrækkede ikke en stor flok havenørder til at besøge Haveselskabets forårsmarked på Sanderumgaard lidt øst for Odense.
Det er anden gang jeg besøger stedet, og for anden gang følges jeg med min veninde fra håndarbejdsseminariet.

Mange skønne stande og her totalt smarte frøpose-holde-"pinde".


Smuk sat op.


Prydløg på vej.


Smuk pileflet i alle mulige former og til al mulig brug. 



En hyggelig tur rundt i den romantiske have ved Sanderumgaard. Virkelig et besøg værd.


Simpel bænk med smuk sø-udsigt.


Lækre og enkle plantestøtter.


Hvis man lige har klippet et nøddehegn ned, er det bare om at komme igang med at lave stakit eller et hegn.




torsdag den 1. maj 2014

Lykken er... at det gror!

Der gået en måned, og kartoffelplanterne er blevet store. Spandene fylder godt nok det meste af gulvarealet i drivhuset, men nu er der lovet kulde det næste stykke tid, så de får lov at blive inden døre lidt endnu.



















Her er Sporebaldrian som for få uger siden kun var 10 cm høj og bestod af få blade. 






















Vores "fritstående" æbletræ, Elstar, blomstrer nu. I år er det åbenbartikke-så-meget-frugt-året, der er nemlig meget få blomster på. Øv!

Sidste år var der hundredvis af æbler, som stormen, Bodil, desværre sørgede for blev høstet... 

Elstar er en sen æblesort, som kan gemmes ind i det nye år. Æblerne skal bare opbevares køligt og frostfrit og man skal løbende sørge for at fjerne de rådne frugter.

Vi har til gengæld fryseren fyldt med æblegrød og æblesaft, da man desværre ikke kan gemme stødte æbler.










kl. 8-17 solkrogen. Clematis, Rubens Montana er lige sprunget ud. Vi er ikke så flittige til at beskære den, så den blomster kun i de høje luftlag.

Det er 1. maj, jeg har haft en feriedag, dog uden at gå til demonstration, det var der andre i husstanden, der tog sig af. 

Jeg har bl.a. klippet græs - og lavede min egen lille magtdemonstration i form af en firkant med bellis. Bellissen har selv bestemt sig for at bo i græsplænen, så vil jeg bestemme om de skal klippes af eller ej!