Lykken er ... at gøre stop i Würzburg

Sydtyskland! Bjerge, bakker, slotte, vinmarker, smukke gamle byer, lederhosen og dirndl. Dejligt alt sammen. Vi valgte at dele turen fra Tenno i Italien til Odense op i to, og bookede to nætter i Sydtyskland. Det blev Würzburg, som kun ligger ca. 10 km fra A7'eren, så det var jo lige på vejen.

Vi havde booket hotelværelser lidt uden for byen, uden at kende NOGET som helst til området. Vi landede så midt i Veitshöchheim med små huse, et slot og en rokokohave og Main flydende igennem byen. Som Niels på 16 år sagde: Det er lidt som at være i Legoland. Her var bierstuber og vinrestauranter langs floden, smukke træer, stauder og bænke - og så trak vi nok aldersgennemsnittet noget ned. Nydelige ægtepar i efterlønsalderen promenerede langs floden og spiste velanrettede menuer under markedsparasollerne på restauranterne.  

På lang afstand spottede jeg birketræets top og blev enig med mig selv om at det måtte stå i en krukke for at være så højt, lyst og fint. Og ganske rigtigt. Sådan et vil jeg også lave til min have. Det er hyggeligt.

Vi kørte til Würzburg om søndagen, hvilket ville sige, at der var masser af tid til at se på kultur da butikkerne havde lukket - dér er tyskerne (også) konsekvente - ikke en gang et supermarked havde åbnet. Jeg har på et tidspunkt solgt en stor mængde Vogelein overtræksbukser til et tysk firma: Bukserne skulle pakkes i bestemte plasticposer med et bestemt print, i særlige papkasser, lukkes med en speciel exporttape, der skulle udfyldes mange, mange, mange formularer...Ordnung muss sein! Bortset fra det, så elsker jeg tysk og Tyskland :-)

Der er flere smukke og historiske seværdigheder i Würzburg, men for at alle i "klanen" skulle forblive medgørlige, nøjedes vi med at "bestige" én borg; Festung Marienberg som var omkranset af vinmarker. Læs her hvad Politiken skriver om Würzburg, vin og kultur.

'

Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinplanter.

Nede i byen igen og en baggård afslører, at det ikke er nødvendigt med en stor have for at have stor frodighed.































Tilbage i Veitshöchheim. Her er et lille hjørne af Schloss Veitshöhheim, med forhave i mange farver.

En anderledes måde 

at lave æble"espalier" på - det har nok et officielt navn? 

Men det ser meget hyggeligt ud.

Mange forskellige slags stauder og sommerblomster i skøn forening.

Et romantisk kik ned gennem haven til et lille lysthus.

En af indgangene til tunnelen, der fører til lysthuset.

Et kik fra lysthuset op til slottet.

En slots-køkkenhave var der selvfølgelig også. Bedene rundt om selve dyrkningsarealet var kantet af jordbærplanter og beplantet med kål, stauder og sommerblomster.

Kålblade i modlys - det ligner blodårer :-)

På en sidste aftenvandring på vej hjem til hotellet, møder vi denne lille byhave. Absolut med stor nuttethedsfaktor! Det skaber altså stor lykke at blive overrasket over, hvad man finder om det næste hjørne, bag den næste hæk, det næste stakit.

Lykken er ... at havefolket er taget til Italien

2008, 2009, 2010, 2012, 2014, 2016 - seks gange har vi været i Tenno. Vi har boet i Villa Stanga, lejlighed nr. 9. - og vi har nydt det! Det er (næsten) vores (egen) sommerferielejlighed (det er godt nok også lidt moster Anette og Bjarnes, de fortalte os om Tenno - tak). 

Tenno er en lille by, seks kilometer op, op, op af bjerget fra Riva del Garda, den nordligste by ved Gardasøen. I Tenno er der ud over Villa Stanga, et lille hotel (hvor de lokale også kommer og får en aftenøl og ser fodbold i TV), en restaurant og et lille supermarked. Der er også nogle bed-and-breakfaststeder. Der er ingen discoteker, ingen barer, intet tivoli, ingen badeboldeboder - der er INGENTING! Og det er fedt. 

Til huset hører der en pool, liggestole og en skøn-herlig udsigt. Da vi jo er på bjerget, er det hele anlagt i terasser. Under vores have (græsplæne) er nabomanden (foto herunder) altid i gang med at nusse i sin have. Lillemor har fået udspændt en snor fra deres hus ned i haven, så hun kan få hejst friske grøntsager op til madlavningen.

Drejer man hovedet lidt til venstre, ser man den ene ende af byens middelalderborg, der også består af lejligheder, smalle gader og små biler. Køkkenvinduet over første halvtag har selvfølgelig basilikum i en krukke, så de er let at komme til.

Samme borgdel men nu i øsende regnvejr. Typisk Tennovejr er dejligt solskin, til tider lidt overskyet og regn - men heldigvis mest sol.

Sørme om det ikke er den samme ende, men denne gang set fra en kaffepause op af den varme husmur i stilhed for resten af familien.

I hele haven er der en svag duft som af jasmin. En form for klatre-jasmin-plante danner hæk op af et stakit det meste af vejen rundt om haven. Der er altid liv og glade insekt-dage i hækken, og denne gang var de to næste tre cm store glimse-brum-basse-biller i gang med at få lidt sødt til ganen.

En tur igennem Tenno byder på følgende motiver:

Hyggelig forhave på vej efter morgenbrød i Coop.

Hvor der er mulighed for det, er der beplantet.

Et kik tilbage over skulderen viser smukke tegltage, toppen af "vores" borg og en my af Gardasøen.

To meter nede er haveejerne ved at etablere en blåregnspergola, så der er mulighed for at få en formiddagsmokka uden alt for mange nysgerrige blikke.

Kirketårnet med klokken, der i løbet af dag og nat orienterer os om, hvad klokken er. Ørepropper forsøder nattens søvn!

Hvis man er lidt fræk kan man liiiige række lidt ud og plukke en abrikos.
Den smagte godt.

En sidste aftentur ned i borgområdet inden ferien går videre til Würzburg. Murene og vejbelægningen er stadig varme efter en solrig dag. Det bliver ikke sådan helt koldt - kun aftenlunt. I stedet for at gå en tur ind på kirkegården, drejer vi op i skoven til venstre. En let stigning (!) og vi er ved endnu et udkikspunkt.

Det er lykken at sidde på bænken og kikke ud over Riva del Garda, når lysene efterhånden er blevet tændt i hele byen og vide, at vi sikkert kommer igen en anden gang. Jeg elsker frodigheden, udsigten, isen, kaffen, maden, duften, tøj- og taskebutikkerne, de store grankogler, de små gader, oliventræerne, roen - nævnte jeg udsigten??

Lykken er ... at skabe historie med aflæggere

Nogle haveejere får tegnet en en-gang-for-alle-tegning over deres have. Bedene bliver anlagt i skønneste og mest harmoniske orden, kanterne er måske knivskarpe, inspirationen kommer måske fra Japan eller fra skovene i Sverige. Vores have - tror jeg - var "tegnet" da vi overtog den og huset for 16 år siden. Den så i hvert tilfælde mægtig anlagt ud. 

Det er lidt slut nu.... 

Baghaven var fuld af græs og ganske smukke graner - man fik bare grannåle op i fødderne, når man gik på græsset. Så træerne blev nedlagt. I forhaven byttede en gran også plads med Elstar æbletræet. År senere døde bambussen, så der udviklede vores terrasse sig. Så var jeg på besøg i Marie-Louise Veber Paustians have, og så afviklede noget andet af terassen sig... 

I løbet af årene har jeg fået aflæggere af venner og familie. Ovenover har vi hostaen, som jeg har fået af Lone, som jeg kender helt tilbage fra vores nu næste 20-årige børns mødregruppe. Af hende har jeg også fået salvien, som jeg vist har glemt at klippe helt ned i år....

Af Carstens morfar har vi arvet bregnerne herunder. Dem har vi flyttet med fra vores tidligere bolig - de er dejlige og trofaste.

Af morfar fik vi også en klump dagliljer. Da vi fik dem, blev de lige sat i denne henkogningsgryde til vi fandt en god plads til dem.... ja, det er så på 18. år de står i gryden....

Louise som jeg kender tilbage fra min studietid (og som jeg tager på kultur-ture sammen med) havde pludselig fået en million af denne grå lammeøre-lignende plante. Dem kunne jeg også godt tænke mig - så dem har jeg så en million af nu, hvis jeg ikke trækker små frø-såede planter op alle steder i min have hvert forår :-)

Svigerinde Helles trædebregner flyttede ind efter mit besøg i Paustians have. De var oplagt til at bryde flisernes lige kanter med.

Af Jørgen har jeg fået jordbærplanter. Gitte og Jørgen bor på landet og har MANGE rækker jordbær. Jeg nøjes med disse to krukker, som står i drivhuset fra vinter til jordbærene er spist i maj. Bekendtskabet med Gitte er også tilbage fra studietiden. Jørgen driver hobbydyrenes Foderstof, både med butik og nethandel - der er også meget til havens fugle og havemøbler - se her hvad han har af gode sager. 
Hov! Lodden løvefod i baggrunden er fra min nu ex-svigerinde Martina.

- og så er der farfars efterårs-hindbær. Altså børnenes farfar, Mogens. Hindbærene er nogle gode aflægger-planter, for som man kan se på fotoet herunder, har dette lille skud gravet sig tre meter hen i græsplænen! Husk efterårshindbær skal klippes helt ned hvert år, da de får bær på nye skud.

Af min kollega-veninde Gyda har jeg fået margueritter. Som hun sagde: "Så har du margueritter resten af livet." Jeg skal også love for de er hårdføre!

Høstanemonerne er fra Maria - hvis venskab også er tilbage fra studietiden. Der er altså et bed med Marias efterårshindbær. Marias blog er altid et besøg værd - især hvis man elsker dullegrej og billedkunst :-)

Det er lykken at få aflæggere. På en havevandring fortæller de historie, og man kan sende alle dem man kender en kærlig tanke. 

Mon ikke jeg har glemt nogle planter - der er selvfølgelig dorthealiljerne fra Mogens, men de er først klar til fotografering til vinter.