Lykken er ... den enes død - den andens "brød"

Engang; fodboldmål - nu; mobil hønsegård

Vi har for noget tid siden overvejet at låne en mosfjerner som en form for førstehjælp til en træt græsplæne. Det er ikke længere aktuelt. Fire damer = otte fødder med meget energiske krattende klør (hvis det hedder det på høns?). I løbet af én eftermiddag er en stor del af græsplænen renset for mos, som så er lige til at feje sammen i en bunke, for så igen at blive delt i atomer af de fire damer, for så igen at blive fejet sammen for igen og igen... Nu ligger mosset i en pose på vej til genbrugspladsen.

En tur i komposten for at hente "hønseslik". Det bliver lagt på plænen der, hvor der er "lidt kedeligt". Herefter  laver hønsene deres: krads med det ene ben, krads med det andet ben, hop tilbage, stir, æd! kompostorme ryger ned i høne, kompost og høse-skid spredes ud og giver næring til græsset. Win-Win for at sige det på godt dansk:-)

 Det går hurtigt, og er ikke lige til at indfange med et kamera, men det ligner nu spaghetti-spiseri.

Prøv at se: Den er kommet dobbelt ud, og oven i købet meget smuk, især op til den blå kærmindesøster som er i forgrunden på næste foto.

Sidst men ikke mindst. Det er lykken at se at det ikke er en af gærdesmutterne, der ligger spist her i hjørnet af haven. En eller anden lykkelig kat er blevet mæt - måske endda vores egen Spencer?!

Lykken er ... saft og kraft

Lykken er, at der er godt gang i småplanterne i "børnehaven". Ærteblomsterne (Lathyrus Spencer - samme navn som vores kat) er nu så lange, at det er på tide at klippe stænglerne af efter de et til to første bladpar. På denne måde forgrener planten sig, og man får endnu flere skønne, velduftende blomster.

Her er stænglen klippet af, og på fotoet nedenunder kan man se på den plante, der peger til venstre, hvordan planten i løbet af en uges tid, er kommet med en "sidegren" nederst på planten.

Claus Dalby beskriver processen meget fint her.

Her er Zennia og Stolt Kavaler (Sonate Nice). 

Det er måske snart på tide at få dem over i større potter - avispotterne lugter faktisk heller ikke helt fantastisk godt?

Mine YNDLINGS-tomater i YNGLINGE-udgave. Favorita, cherrytomat. 

De skal også have mere plads nu.

Så blev det solskin, weekend og omplantningsvejr :-)

Nå for hulan, kun en halv pose priklemuld tilbage! Helt forberedt kan man ikke altid være. Så-og-prikle-muld, alm. pottemuld og lidt sand blev blandet og omplantningen blev sat i gang.

Der var pludselig mange planter og alt for få plastpotter til omplantning. Så jeg vover pelsen og planter nogle af Zennia'erne i bedet langs drivhuset, hvor jeg håber, der er lunt og dejligt og nattefrosten ikke kommer...

Sidste men ikke mindst - så er det lykken at tappe en flaske birkesaft. Hånden på hjertet; så synes jeg ikke, at det er en lækker drik. Den er lidt for fad til mine smagsløg.

Lykken er ... at nye personligheder flytter ind

Normalt er vi seks i familien - nu er vi ti! Mor, far, tre børn, kat og nu også fire høns. Johanne har købt Isa Brown høns, 20 uger gamle, så de har allerede lagt deres første æg, de to første allerede i flyttekasserne på vej hjem fra "hønseriet" :-)

 Ja, ja, ja! Pælene er trykimprægneret træ. De skal "tørre" mindst et halvt års tid, det er derfor de ikke malet sort endnu som resten af hønsehuset.

Det hele begyndte med, at det gamle klatretårn blev afmonteret.

Harald Nyborg er det billigste sted at købe hønsetråd, og vi har nok til endnu et par hønsehuse!!!

Det første, der blev færdig, var løbegården.

I en lille måneds tid så forhaven sådan ud. Næsten færdigt hus og "næsten" ryddet op.

"Selv om vi er nysgerrige, kan vi ikke stå stille alle sammen - på én gang -
heller ikke selv om fotografen er klar!"

Syv minutter på en taburet i løbegården og Johanne har første høne på skødet.

"Nå - er det her vi skal LIGGE og LÆGGE æg?"

Ja, det er lykken at kunne hente egne æg, og det er lykken at se en del mere til naboer i alle aldre, som lige hilser på og afleverer lidt hønsemad (madrester, ukrudt).

Lykken er ... at tage en inspektionsrunde

Dejlig vindstille solrig eftermiddag - bl.a. i drivhuset. Begge skydedøre åbne, en kop mokka og weekendens avis. Inden da har jeg sammen med kameraet taget en inspektionsrunde i haven og taget nogle gode fotos. Det er lykken. At Niels så lige kommer forbi og spørger, om han må låne kameraet - og siger "mor, der er altså ikke noget SD-kort i", så er det jo lykken at gå en tur i haven igen, inden solen går ned bag naboens hus.

Martsviol, der helt selv vælger at bo ved indgangen til drivhuset, skal være mere end velkomne. Jeg kan jo altid nippe lidt af dem, hvis de vil fylde for meget.

 

Da vi klippede hæk sidste år, satte jeg lidt grene i nogle potter og en plastpose over og hen i skyggen. I løbet af vinteren har de stået i drivhuset, stadig med pose over. Nu er der små nye hækplanter til at lappe et par huller  i hækken med. Det er bedst at lave et par potter mere end man skal bruge, da der jo ikke er gro-garanti!

Lidt hovedsalat på en skyggeplads i drivhuset, så de ikke koger helt i stykker.

Den gamle lysekrone var rustet, og så var det jo heldigt at den lokale genbrugs havde en ny. Denne er meget flottere, og var oprindeligt til el, men med lidt snilde (fra min mands side) , er den nu til stearinlys (som nok synes det bliver vildt varmt i drivhuset til sommer, og begynder "at hænge med næbbet").

Nu ser forhaven sådan ud - det kan kun gå fremad, men hønsehuset er snart færdigt, og de fem høns kan snart flytte ind. Ja, det begyndte med tre styk, men med alt det arbejde, kan der vist godt flytte to ekstra ind. Det er bedst at alle høns flytter ind samtidig, ellers kan de vist godt blive lidt gak-gak og aggressive over for nyankomne.