lykken er at ikke alt er lige smukt

30. marts blev lavendlerne klippet ned. Se her hvor kedeligt det så ud. Nu er der små spæde blomsterstængler og alt er frodigt grønt. Man tror ikke det går godt - men det gør det! Er planterne nu blevet alt for ranglede (hvis man f.eks. ikke har fået dem klippet ned i nogle år), graver man bare planten op, og længere ned i jorden, så de friske, grønne spirer er over jorden. Den sørger selv for nye rødder - det er sgu da lykken!

Åh nej, åh nej, hvad ér der dog sket her.....?

Jeg har såmænd bare været i Netto og købe to potter med basilikum, ribbet dem for blade, lavet pesto alla Genovese (læs: Johanne har lavet pesto) og dernæst priklet planterne ud imellem agurk og tomat i kapilærkasserne i drivhuset. Snart er der nye blade, som bliver til nyt pesto, der som sidegevinst kan opbevares i fryseren, så vi kan få smagen af rigtig sommer til vinter. Hvis vi når det, tørrister vi pinjekernerne let inden det hele blendes, det giver en lidt kraftigere smag.

Lykken er at google street-view kom forbi da syrenerne blomstrede i maj!

Så har der været ro på computeren, men havens planter har da givet den totalt gas. Som (snart) 18-årige Johanne siger, så er dette den bedste tid på have-året (og så også lige når blommerne er modne).

Ovenstående foto er fra i år, google var forbi for nogle år siden :-)
Postkassen var oprindelig hvid, men har fået spraymaling gennem en plastic-blondedug!

Maj måned var også loppemarkedstid. Lidt pynt til haven er aldrig af vejen. Et par gamle vinballoner i trækasser gør sig godt, så solen og lyset kan reflekteres afhængigt af, hvornår på dagen det rammer.

Aftenens sidste stråler rammer noget andet nyt pynt i haven. Flag som har været år undervejs. Men efter et besøg i Kødbyen i København, på en hyggelig baggårdscafé, måtte jeg igang med stof-restekasserne, saksen, skråbånd og symaskine. Jeg fandt en nem måde at lave flagranken på her hos Kirkeby.

Aaah, bare duft kunne køre ud på internettet. Ghita Renaissance® dufter så englene synger. Det med den solrige plads (som der står i beskrivelsen af rosen) er i min have ikke rigtigt. Jeg har måtte flytte mine tre planter til let skygge (i hvertfald skygge mellem 11 og 14) og det har de været meget taknemmelige for.

Det er fedt at være kat. Først en halv time på den ene side, så en halv time på den anden.
Citrontræet er flyttet ud fra vores stue for et par uger siden og trives i "det italienske bed" som det er blevet døbt af Anders da han var ca. 10 år.
Rød Sporebaldrian i blomst, næsten 75 cm høje planter :-)

Lykken er ... at tage på forårsmarked på Sanderumgaard

Søndag d. 4. maj bød vejret på let blæst og overskyet himmel. Det afskrækkede ikke en stor flok havenørder til at besøge Haveselskabets forårsmarked på Sanderumgaard lidt øst for Odense.

Det er anden gang jeg besøger stedet, og for anden gang følges jeg med min veninde fra håndarbejdsseminariet.

Mange skønne stande og her totalt smarte frøpose-holde-"pinde".

Smuk sat op.

Prydløg på vej.

Smuk pileflet i alle mulige former og til al mulig brug. 

En hyggelig tur rundt i den romantiske have ved Sanderumgaard. Virkelig et besøg værd.

Simpel bænk med smuk sø-udsigt.

Lækre og enkle plantestøtter.

Hvis man lige har klippet et nøddehegn ned, er det bare om at komme igang med at lave stakit eller et hegn.

Lykken er... at det gror!

Der gået en måned, og kartoffelplanterne er blevet store. Spandene fylder godt nok det meste af gulvarealet i drivhuset, men nu er der lovet kulde det næste stykke tid, så de får lov at blive inden døre lidt endnu.

Her er Sporebaldrian som for få uger siden kun var 10 cm høj og bestod af få blade. 

Vores "fritstående" æbletræ, Elstar, blomstrer nu. I år er det åbenbartikke-så-meget-frugt-året, der er nemlig meget få blomster på. Øv!

Sidste år var der hundredvis af æbler, som stormen, Bodil, desværre sørgede for blev høstet... 

Elstar er en sen æblesort, som kan gemmes ind i det nye år. Æblerne skal bare opbevares køligt og frostfrit og man skal løbende sørge for at fjerne de rådne frugter.

Vi har til gengæld fryseren fyldt med æblegrød og æblesaft, da man desværre ikke kan gemme stødte æbler.

kl. 8-17 solkrogen. Clematis, Rubens Montana er lige sprunget ud. Vi er ikke så flittige til at beskære den, så den blomster kun i de høje luftlag.

Det er 1. maj, jeg har haft en feriedag, dog uden at gå til demonstration, det var der andre i husstanden, der tog sig af. 

Jeg har bl.a. klippet græs - og lavede min egen lille magtdemonstration i form af en firkant med bellis. Bellissen har selv bestemt sig for at bo i græsplænen, så vil jeg bestemme om de skal klippes af eller ej!

Lykken er at - ta' til Afgrunden!

Helt romantisk lyder det ikke hvis man inviterer sin hjertenskære en tur med i Afgrunden. MEN det er meget romantisk og overraskende. Der knytter sig en drabelig røverhistorie til bakkerne i Vissenbjerg (klik på linket ovenfor). Ved Afgrunden er der en P-plads, med adgang til en hyggelig træ"terasse", med udsigt over Møllesøen. Man må vist endda fiske der? Adressen er Lergyden, Vissenbjerg, Fyn.

Lykken er - det vilde (persille-)liv

Bredbladet persille - gudespise! På mystisk vis bor der bredbladet persille i haven. Jeg forestiller mig, at det stammer fra noget persille jeg såede for læææænge siden, og som egentlig aldrig blev til noget - officielt i hvert fald!

I år er der i hundredvis af nye planter langs vores drivhus (det håbede jeg også ville ske, for jeg dryssede frø dér sidste efterår). Ellers har persillen boet i staudebedet et par år, i jordbærbedet, i græsplænen ved stolpen til vores hængekøje..... det er sjovt at sende ungerne ud efter persille til aftensmaden - det er total skattejagt!

Herunder ses bredbladet persilleplanter fra sidste (måske forrige) år. De sætter nogle lange stængler med frøstande i løbet af sommeren, og så er det blot at klippe stænglerne af, og drysse de små, sorte frø ud over det areal man vil have sit vilde persilleliv i det efterfølgende år. Skønt.

Lykken er .... påskeferie

Før jeg cyklede hjem fra arbejde fredag før ferien, kunne jeg liiige præcis, når jeg stod på tåspidserne, nå at brække et par grene af det kæmpestore magnoliatræ i forhaven. 
Hjemme i stuen gik ikke mange timer før blomsterne var sprunget ud, og der bredte sig en vældig duft! Ikke en fantastisk duft - sådan lidt dårligt faktisk!

Påskeferien byder også på stille stunder i drivhuset. En af vores Mynter er godt i gang - også selv om jeg har renset jorden godt for rødder - så er der altid lige en centimeter eller to, der lystigt gror derudaf og sender skønne, velduftende, grønne, sprøde stilke i vejret, klar til at blive plukket og duftet til, eller når det bliver lidt varmere i vejret at ende i tabouleh eller i en skøn mojito. I stedet for rørsukker i mojitoopskriften, plejer vi at lave en sirup af vand og rørsukker, som er kogt sammen i nogle minutter. På den måde går drinken op i en blød, herlig helhed, og bliver ikke knasende.

Inde fra drivhuset kan vi nu se DIREKTE ind til vores naboer. I mange år har vi haft ligusterhæk, det har vi stadig, men i marts måned blev den klippet ind og ned!! Den har været forsømt i mange år før vi overtog huset (for 15 år siden), og selv om vi har klippet og klippet og klippet hvert år, er den alligevel blevet mere og mere skæv. Der har stået mange, rigtig store træer på nabogrunden, som har skygget for og trykket hækken, så den er vokset skævt ind mod os. 

Nu har vi så fået en hel meter længere have - og nogle fisterede grene som hæk, og en del huller i "hækken", da der også stod en del hyld, snebær og andre resultater af frø som fuglene har skidt ud, mens de har holdt hvil i hækken! 

For det allerbedste slutresultat, skulle hækken nok have klippet ned til 20 cm, men vi håber at den er gro-samarbejdsvillig her ved 1 meter!!!

Lykken er .... at se det spire!

Jorden brydes - ganske langsomt af en lille grøn fætter. Det er spand-kartoflerne, der er begyndt deres nye liv som planter. Spandene står stadig i drivhuset, men er flyttet ind under bænk og bord og rundt langs siderne af drivhuset. Der skal nemlig snart hul på plantesækkene, da vi plejer at sætte tomatplanter i påskeferien.




Vi har været en tur i Kiel. Der er en meget
hyggelig botanisk have, med et lækkert "lille havehus". Hvem kan ikke ønske sig et sådan?


Kiel er klart et besøg værd. Historie, kultur, havn og by - mange interesser kan finde tid her.


Kiels biler har de skønneste nummerplader. KI:KS, KI:WI, KI:ZZ, KI:NG.
 

Lykken er at sikre videreførelsen af slægten

De friske skud i min sporebaldrian lægger  en skøn komplementærfarve baggrund for dette elskende par. Sporebaldrianen står i en lang række i et forhøjet bed langs vores stue. Solen bager ned på det dagen lang, og jorden er knastør - men planterne kommer igen år efter år, og de kaster samtidig tusindvis af "flyve-frø" fra sig, så de forstår også at sikre videreførelsen af deres slægt.

 

Sporebaldrian blomstrer tidligt på sommeren, så før vi tager på ferie, klipper jeg de visne og halvvisne blomsterstængler af. Når vi kommer hjem igen, er der nye, knap så lange blomsterstængler på vej til at blomstre i sensommeren. Fedt :-)

 

Lykken er - kartofler fra egen... spand



Mine svigerforældre har lært mig det trick at sætte kartofler i spande, så man ikke behøver så meget køkkenhaveplads, og man kan snyde lidt og placere spandene i drivhuset, for på den måde at tyvstarte lidt :-) 



 

 

   Spandende har jeg hentet i vores Netto. De får afskårne blomster hjem i dem. 

 

 

Der skal lige bores lidt huller i bunden, så overskudsvand kan løbe ud, når spandende sættes ud under åben himmel i løbet af forsommeren.

 

 

EXQUISA, hedder kartoflerne - de er lidt slanke, nærmest-næsten som aspargeskartofler. Jeg er spændt på at smage dem, og se hvor stort udbytte de giver. De har ligget i nogle uger i vores kældervindueskarm. Ikke for varmt og ikke for mørkt. Spirerne er små, faste og fede :-)

 

 

Jeg har købt alm. plantesække, banket jorden løs, fyldt spanden halvt op med jord, lagt kartoflen i, fyldt resten af spanden op med jord.

  

 

 

   Vi nåede kun at sætte halvdelen af kartoflerne søndag, og drivhuset er allerede fyldt godt op.

 

 

Lykken er - at vente på lavendlerne

 Jeg elsker min lavendelhæk langs den nye sti. Lavendlerne blev flyttet forrige år, så de er stadig lidt "sure" på mig, men i år tror jeg, de har tilgivet mig, og gi'r den max gro-gas. Jeg vil beholde lavendelhækken tæt og lav, derfor klipper jeg den ned hvert år omkring 1. april. Da mine planter var helt nye, var jeg noget nervøs, når jeg skulle klippe dem ned, men da jeg fandt ud af de kunne tåle ret meget, gik jeg over til at give dem en tur med hæksaksen :-)

"Klip lavendlerne når forsytiaen blomstrer"

 

Jeg plejer altid at lave nye planter af de afklippede træede grene, så er der altid lige en værtindegave klar i form af små lavendelbuske. Se her hvordan du nemt selv kan stiklingeformere dine lavendler.

 



Grå og kedelig lavendelhæk.

Total kedelig, nedklippet lavendelhæk, men vent og se om få uger er den lysegrøn og lækker.

Lykken er en Latte

Selvfølgelig smager en kaffe latte bedst, når jeg sidder i en solskinskrog i haven, men når jeg nu lige opdager, at der er kommet en Starbucks Coffee i Kolding, er det absolut også et dejligt stop at gøre. Weekenden byder på herligt selskab i gamle veninders lag.

Den hvide anemone

Det var den blå anemone som Kaj Munk skrev om i 1943, og dagsordenen i Danmark var en ganske anden end i dag. I mit anemonebed er de første små hvide anemoner dukket op. Der går ikke mange uger før de bliver overskygget af høstanemonerne, der gerne vil fylde hele forhaven, hvis de får lov.

Denne mystiske skabning ligger i kældervinduet, hvor der er lyst og ikke for varmt, så den kan få fede, lækre spirer, der ikke så let kan knække af når den skal i jorden. Det er en af de "heldige kartofler", der skal sættes i spande i løbet af de næste uger. Først inde i drivhuset, derefter flyttes ud under den frie himmel. Om et par måneder er det bare at tømme et par spande så har familien friske kartofler til aftensmaden.

Mens jeg venter på sommer og vækst, bladrer jeg gerne lidt i fotos fra sidste år, og glæder mig især til at gense nogle af følgende:

Hosta

Citrontimian

Lupin

Pæon

Pæon

Klatrerosen her får jeg desværre ikke at se i år. Planten sygnede hen efter blomstringen, og døde!