fredag den 25. november 2016

Lykken er ... at sige "velkommen frost"

Georginer eller Dahlia om man vil, sladrer med det samme, når frosten har sneget sig hen over græsset og op på georginernes bladspidser. Slaskede og brune blade. Kunne jeg huske alt det kunne huske, da jeg havde biologi i gymnasiet, kunne jeg komme med en forklaring på det, der sker i bladet. Nu ved jeg bare, at når det sker, skal jeg grave knoldene op, så de ikke også ødelægges af frosten. Så er det nemlig også tiden til at vinterstøvlerne skal frem. Især fordi de ligger på de hylder i vaskekælderen, som georginerne står på om vinteren! Det er da lykken at alt plads bliver udnyttet hele tiden. 

Regnorme har det med at smutte helt ind i mellem knoldene, og da jeg ikke er den helt store orme-udhiver (lidt prinsesse er man vel altid), så tænker jeg at så må de altså også selv om det!

Så er knoldene "høstet".  Nu mangler de bare at komme helt ind i huset. Der er malerpinde med knoldenes navne/farver/højde på i hver spand, så er jeg sikker på at få plantet dem de rigtige steder til næste år. Det er da lykken at gå i vinterhi :-)

søndag den 13. november 2016

Lykken er ... at det også er OK ikke at gå i haven - men ind igen!

Ja, for at være helt ærlig, så synes jeg det er absolut sjovest at være i haven i opbygningsfasen - i foråret, når livet er på vej op af jorden. Jeg er ikke så god en afslutter, grave georginer op, vaske drivhus ned, sætte sager i garagen, se stauderne visne...
Se herunder, det ser jo ikke alt for lækkert ud!


Herunder ses tydeligt at pæretræet er et "familietræ" med to slags pærer. De tidlige, Clara Friis, har tabt deres blade, nu er der kun conferencedelens blade tilbage, det er også først for et par uger siden at frugterne var helt spiseklar.


Nå, jeg vender næsen mod ind igen, og det er ikke kun mig, der vil ind. Spencer venter på "sin plads" - han har selv smidt det pynt ned, der lå der, så han kan ligge lidt lunt, når vi er for langsomme til at lukke ham ind!



Inde igen. Et fad med finker - nej, et fad med kvæder, som jeg har fået forærende. De dufter himmelsk af sød og syrlig ananas. Jeg må finde ud af, hvad jeg kan bruge dem til - marmelade, måske?
Det er lykken at få noget, man ikke helt ved, hvad man skal gøre ved. Det er spændende at prøve noget nyt.