lørdag den 19. april 2014

Lykken er .... påskeferie

Før jeg cyklede hjem fra arbejde fredag før ferien, kunne jeg liiige præcis, når jeg stod på tåspidserne, nå at brække et par grene af det kæmpestore magnoliatræ i forhaven. 
Hjemme i stuen gik ikke mange timer før blomsterne var sprunget ud, og der bredte sig en vældig duft! Ikke en fantastisk duft - sådan lidt dårligt faktisk!





Påskeferien byder også på stille stunder i drivhuset. En af vores Mynter er godt i gang - også selv om jeg har renset jorden godt for rødder - så er der altid lige en centimeter eller to, der lystigt gror derudaf og sender skønne, velduftende, grønne, sprøde stilke i vejret, klar til at blive plukket og duftet til, eller når det bliver lidt varmere i vejret at ende i tabouleh eller i en skøn mojito. I stedet for rørsukker i mojitoopskriften, plejer vi at lave en sirup af vand og rørsukker, som er kogt sammen i nogle minutter. På den måde går drinken op i en blød, herlig helhed, og bliver ikke knasende.



Inde fra drivhuset kan vi nu se DIREKTE ind til vores naboer. I mange år har vi haft ligusterhæk, det har vi stadig, men i marts måned blev den klippet ind og ned!! Den har været forsømt i mange år før vi overtog huset (for 15 år siden), og selv om vi har klippet og klippet og klippet hvert år, er den alligevel blevet mere og mere skæv. Der har stået mange, rigtig store træer på nabogrunden, som har skygget for og trykket hækken, så den er vokset skævt ind mod os. 

Nu har vi så fået en hel meter længere have - og nogle fisterede grene som hæk, og en del huller i "hækken", da der også stod en del hyld, snebær og andre resultater af frø som fuglene har skidt ud, mens de har holdt hvil i hækken! 

For det allerbedste slutresultat, skulle hækken nok have klippet ned til 20 cm, men vi håber at den er gro-samarbejdsvillig her ved 1 meter!!!



1 kommentar:

  1. Åh hvor vildt med hækken. Det skal nok blive godt. Selv om det ser noget nøgent ud. Det kan være at der bliver basis for nogen øl eller kopper kaffe over hækken. God påske til jer alle, vi må lige snakkes ved en af dagene. Knus

    Jeg ØNSKER mig en magnolia og hat gjort det i mange år. Foreløbig er min ambition for i år, at min have skal være lige så fin som din. Stor ambition.....
    knus igen.

    SvarSlet