søndag den 21. februar 2016

Lykken er...at eje et Elstar æbletræ

Årets gang med Elstar

Før i tiden beskar man æbletræer i vintermånderne, for på denne årstid havde gartnerene ikke så meget at lave. Man har senere fundet ud af, at det er bedre for træet at beskære det i vækstperioden, bare ikke når det er i blomst. 

Når der så komme æbler på - og det gør der kun i mængder hvert andet år hos os - er det vigtigt at tynde ud i dem, og ikke være for grisk, som vi var sidste sommer! Der var 1000-vis af æbler, og vi glædede os til at spise dem alle. En tredjedel af dem blev bare aldrig rigtig store, og enkelte af dem valgte simpelthen at gro sammen - i trods! Så, klog af skade, tynder vi ud næste gang, der er mange æbler. 

Lykken er i her i februar, i weekenden at hente en skål æbler i garagen, komme dem i saftpresseren sammen med et stykke ingefær, og derefter drikke skøn æblesaft. Det er jo vigtigt at vide, hvad man drikker så derfor kan du her læse en kort forklaring på forskellen mellem æblemost og æblejuice.


Vinterens første saft var
lyserød, her med de sidste 
æbler i februar, er saften gul
- smagen er stadig skøn!
Lykken er også gammeldaws æblekage med flødeskum og hybenrosegelé på toppen - og - et enkelt drys tivolikrymmel, hvem-hulan-der-så-har-været-i -gang-med-det?

Mere Elstar-lykke 
Søndagskaffen suppleret med æbletærte med cremefraiche.















"Fuglen og den fattige skal også være mæt"
Vi lod en håndfuld æbler hænge på træet, så fuglene kunne få sig en mundfuld i ny og næ i løbet af vinteren - de spiser så åbenbart heller ikke skroget.


 Lykken er at sidde i stuen og se solsorten spise sig mæt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar