Ja, for at være helt ærlig, så synes jeg det er absolut sjovest at være i haven i opbygningsfasen - i foråret, når livet er på vej op af jorden. Jeg er ikke så god en afslutter, grave georginer op, vaske drivhus ned, sætte sager i garagen, se stauderne visne...
Se herunder, det ser jo ikke alt for lækkert ud!
Herunder ses tydeligt at pæretræet er et "familietræ" med to slags pærer. De tidlige, Clara Friis, har tabt deres blade, nu er der kun conferencedelens blade tilbage, det er også først for et par uger siden at frugterne var helt spiseklar.
Nå, jeg vender næsen mod ind igen, og det er ikke kun mig, der vil ind. Spencer venter på "sin plads" - han har selv smidt det pynt ned, der lå der, så han kan ligge lidt lunt, når vi er for langsomme til at lukke ham ind!
Inde igen. Et fad med finker - nej, et fad med kvæder, som jeg har fået forærende. De dufter himmelsk af sød og syrlig ananas. Jeg må finde ud af, hvad jeg kan bruge dem til - marmelade, måske?
Det er lykken at få noget, man ikke helt ved, hvad man skal gøre ved. Det er spændende at prøve noget nyt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar