tirsdag den 25. marts 2014

Den hvide anemone


Det var den blå anemone som Kaj Munk skrev om i 1943, og dagsordenen i Danmark var en ganske anden end i dag. I mit anemonebed er de første små hvide anemoner dukket op. Der går ikke mange uger før de bliver overskygget af høstanemonerne, der gerne vil fylde hele forhaven, hvis de får lov.


Denne mystiske skabning ligger i kældervinduet, hvor der er lyst og ikke for varmt, så den kan få fede, lækre spirer, der ikke så let kan knække af når den skal i jorden. Det er en af de "heldige kartofler", der skal sættes i spande i løbet af de næste uger. Først inde i drivhuset, derefter flyttes ud under den frie himmel. Om et par måneder er det bare at tømme et par spande så har familien friske kartofler til aftensmaden.

Mens jeg venter på sommer og vækst, bladrer jeg gerne lidt i fotos fra sidste år, og glæder mig især til at gense nogle af følgende:

Hosta

Citrontimian

Lupin

Pæon

Pæon

Klatrerosen her får jeg desværre ikke at se i år. Planten sygnede hen efter blomstringen, og døde!

2 kommentarer:

  1. Det ser stadig lækkert ud i den lykkelige have....
    I min have vokser der et par brædder på et hønsehus.........
    Og så noget mos i græsplænen:-)
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. - glæder mig til at følge hønseriet, og til at vi snart kan synge med på: "Hundred høns i hønsegården, kom op at slås en søndag morgen....."

      Slet