tirsdag den 12. januar 2016

Lykken er ... at tænke tilbage på det forgangne år

Tre af projekterne i 2015

"Ny" terrasse og flyvemyrer 

I sommer da flyvemyrer efter dages venten tog afsted, vrimlede det med småfugle - og de havde et festmåltid. Du kan læse her hvorfor myrerne gør som de gør. Det er faktisk ikke for at irritere os haveejere ;-)







De mærkeligt placeret chaussesten i forgrunden var vores fliseprojekt. Græs havde i ALT for mange år fået lov til at gro i mellem vores fliser. Nu skulle det være slut, og alle chaussesten blev pillet op. Sandet blev renset, stenene lagt i igen og nyt strandsand fejet ned i fugerne. Det var som at få en ny terrasse. Det er lykken at sidde med bare fødder, en kop mokka, og ikke blive kildet under fødderne af græstotter.


I baggrunden (lidt utydeligt) ses havestole i bambus. Lykken er nemlig også at gøre gode fund i genbrugsbutikker. Sofa og to stole købte jeg for 100 kr. Fandt nogle gamle gardiner på loftet og syede nyt hyndebetræk - ta-daa!


Mere "ny" terrasse
Vores morgenmads-/fyraftenkaffe-terrasse havde også et lidt forsømt udtryk (se foto th), så her blev ALLE fliser taget op, knækkede fliser smidt ud, og det hele lagt tilbage i skøn orden. Det er lykken!

1 kommentar: