tirsdag den 5. januar 2016

Lykken er ... hyacinter og koglelygter

Koglelygte

En dejlig sommerdag på Fur samlede jeg lange rødgranskogler sammen. De var tørre, åbne og fine. Da julen stod for døren, lavede jeg fine koglelygter af et syltetøjsglas, to elastikker, kobbertråd og lige så mange kogler, som det tog at komme hele vejen rundt om glasset. Inden jeg samlede lygterne lod jeg koglerne ligge udenfor natten over, da de ellers ville "samle" sig, når lygten var færdig, og det hele ville falde fra hinanden (og her taler jeg af erfaring)! 

Med fyrrekogler kan man lave en anordning, der kan måle luftens relative fugtighed.

Sæt de to elastikker rundt om glasset. Stik herefter kogler, oppe fra og ned (det kunne også være grene) ind under elastikkerne, indtil de sidder tæt. Vikl herefter kobbertråd/vindseltråd/snor rundt om koglerne, bind og klip elastikkerne af. 

Voila - færdig koglelygte! 




Lykken er også at genbruge hyacinter i haven 

I januar går det meste af tiden indendørs med at kikke ud. Hyacinterne dufter og pynter rundt i huset og når de er afblomstret, graver jeg dem ned i haven, så kommer de igen år efter år. 

1 kommentar:

  1. Nåårhh, mega fin havelygte. Du kan bare det der med havepynt!!!

    SvarSlet