søndag den 15. maj 2016

Lykken er ... pil og pauser

Jeg har været på biblioteket og lånt "Levende Pileflet i krukker - på terrassen og i haven" af Sine Jakobsen. Ud over den har jeg fundet levende pil, snor, grensaks og en "pude" at sidde på. Jeg er klar til at lave en femflet-stamme.
Rødderne er godt nok blevet lidt for lange, der er stor fare for at de knækker af, når jeg skal plante min flettede stamme. Jeg tager chancen. Hvo intet vover, intet vinder! Rødderne ligner altså et par blege mandeben, der er blevet pakket ud af de lange bukser efter en kold og lang, lang vinter :-)

Så er stammen plantet i en plastpotte, mens jeg lige venter på at komme på lopperæs, og finde noget mere klædeligt til den. Bagved står et lidt tyndt belgisk træ. Det havde været pænere med to pilegrene ved siden af hinanden, men det er de sidste (lange) rester af den pil jeg stillede i vand efter høst i uge 7. Lad os se om det går!
I maj udgaven af Lime, gratis-blad fra Netto, er der en overskrift, der straks faldt mig i øjnene, og bekræftede mig i, at det er perfekt at have mange pause-spots i haven: "Tag dine pauser alvorligt". Det var godt, for ellers havde jeg ikke tænkt at finde en eftermiddagsøl frem - til deling - selvfølgelig!

2 kommentarer:

  1. Hej, det ser hyggeligt ud. Men hvad er det lige for en skøn smart pude??? med vikingemøster på? Kan ikke helt se om det er beton, sten, pude eller hvad det er. og hvor stor er den og har du selv lavet den????? Tror måske lige jeg ringer og spøger.... knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Bløde er de ikke ;-) Det er stentøj og det var det tidligere værksted, Kunst og Håndværk, der har kreeret dem.

      Slet