Jeg Æælsker perlehyachinter. Basta. De lyser op i det tidlige forår, og de dufter dejligt. Selve blomsten ligner små perler sat sammen i et smukt mønster - de minder mig om det meget specielle højhus, The Gherkin i London, og når hver enkelt af de små perler er sprunget ud, ligner de små blå-lilla pufærmer med hvid blondekant.
Jeg elsker også, at de hellere end gerne frøsår sig selv. Der gik godt nok lige nogle år, hvor jeg ikke vidste, hvad de havde gang i - eller at det overhovedet var deres skyld, at der var mange "single"-græsstrå hist og her i haven. Det ses tydeligt på fotoet herunder.
Når de er afblomstret, bliver de til de rene formeringsmaskiner - de bliver smækfyldt med små sorte frø (på fotoet herover er de dog stadig grønne), der efter nogle år i jorden bliver til løg og herefter en ny perlehyachint.
Kristi himmelfartsferien er bl.a. blevet brugt til er at tømme kompostbeholderen HELT. Stort set alle bede i haven har fået ca. 5 cm kompost oven på sig. Det er fantastisk, hvor meget jord man selv kan lave, bare ved at smide køkkenrester og haveaffald i komposten istedet for skraldespanden. Det er jo ikke alt, der må eller kan komposteres. Odense Renovation skriver vældig tydeligt, hvad man kan og må.
Der er langt ned til godterne og ryggen er lidt øm. De forreste brædder er igen skruet på, og et nyt kompostår kan begynde.
Jeg vil slutte ugens indlæg med et par fotos af en tyksak, der er igang med at sørge for, at jeg kan få solbær i år - HVIS altså ikke fuglene igen kommer mig i forkøbet!
Selvom jeg da godt ved, hvordan en humlebi ser ud, ville jeg ikke, hvis nogen havde spurgt, kunne sige at den har en hvid bagdel. Men det kan jeg jo se her, at den har. Det er lykken at blive klogere på sine omgivelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar