Lykken er ... at gøre stop i Würzburg

Sydtyskland! Bjerge, bakker, slotte, vinmarker, smukke gamle byer, lederhosen og dirndl. Dejligt alt sammen. Vi valgte at dele turen fra Tenno i Italien til Odense op i to, og bookede to nætter i Sydtyskland. Det blev Würzburg, som kun ligger ca. 10 km fra A7'eren, så det var jo lige på vejen.

Vi havde booket hotelværelser lidt uden for byen, uden at kende NOGET som helst til området. Vi landede så midt i Veitshöchheim med små huse, et slot og en rokokohave og Main flydende igennem byen. Som Niels på 16 år sagde: Det er lidt som at være i Legoland. Her var bierstuber og vinrestauranter langs floden, smukke træer, stauder og bænke - og så trak vi nok aldersgennemsnittet noget ned. Nydelige ægtepar i efterlønsalderen promenerede langs floden og spiste velanrettede menuer under markedsparasollerne på restauranterne.  

På lang afstand spottede jeg birketræets top og blev enig med mig selv om at det måtte stå i en krukke for at være så højt, lyst og fint. Og ganske rigtigt. Sådan et vil jeg også lave til min have. Det er hyggeligt.

Vi kørte til Würzburg om søndagen, hvilket ville sige, at der var masser af tid til at se på kultur da butikkerne havde lukket - dér er tyskerne (også) konsekvente - ikke en gang et supermarked havde åbnet. Jeg har på et tidspunkt solgt en stor mængde Vogelein overtræksbukser til et tysk firma: Bukserne skulle pakkes i bestemte plasticposer med et bestemt print, i særlige papkasser, lukkes med en speciel exporttape, der skulle udfyldes mange, mange, mange formularer...Ordnung muss sein! Bortset fra det, så elsker jeg tysk og Tyskland :-)

Der er flere smukke og historiske seværdigheder i Würzburg, men for at alle i "klanen" skulle forblive medgørlige, nøjedes vi med at "bestige" én borg; Festung Marienberg som var omkranset af vinmarker. Læs her hvad Politiken skriver om Würzburg, vin og kultur.

'

Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinplanter.

Nede i byen igen og en baggård afslører, at det ikke er nødvendigt med en stor have for at have stor frodighed.































Tilbage i Veitshöchheim. Her er et lille hjørne af Schloss Veitshöhheim, med forhave i mange farver.

En anderledes måde 

at lave æble"espalier" på - det har nok et officielt navn? 

Men det ser meget hyggeligt ud.

Mange forskellige slags stauder og sommerblomster i skøn forening.

Et romantisk kik ned gennem haven til et lille lysthus.

En af indgangene til tunnelen, der fører til lysthuset.

Et kik fra lysthuset op til slottet.

En slots-køkkenhave var der selvfølgelig også. Bedene rundt om selve dyrkningsarealet var kantet af jordbærplanter og beplantet med kål, stauder og sommerblomster.

Kålblade i modlys - det ligner blodårer :-)

På en sidste aftenvandring på vej hjem til hotellet, møder vi denne lille byhave. Absolut med stor nuttethedsfaktor! Det skaber altså stor lykke at blive overrasket over, hvad man finder om det næste hjørne, bag den næste hæk, det næste stakit.