Lykken er ... at havefolket er taget til Italien

2008, 2009, 2010, 2012, 2014, 2016 - seks gange har vi været i Tenno. Vi har boet i Villa Stanga, lejlighed nr. 9. - og vi har nydt det! Det er (næsten) vores (egen) sommerferielejlighed (det er godt nok også lidt moster Anette og Bjarnes, de fortalte os om Tenno - tak). 

Tenno er en lille by, seks kilometer op, op, op af bjerget fra Riva del Garda, den nordligste by ved Gardasøen. I Tenno er der ud over Villa Stanga, et lille hotel (hvor de lokale også kommer og får en aftenøl og ser fodbold i TV), en restaurant og et lille supermarked. Der er også nogle bed-and-breakfaststeder. Der er ingen discoteker, ingen barer, intet tivoli, ingen badeboldeboder - der er INGENTING! Og det er fedt. 

Til huset hører der en pool, liggestole og en skøn-herlig udsigt. Da vi jo er på bjerget, er det hele anlagt i terasser. Under vores have (græsplæne) er nabomanden (foto herunder) altid i gang med at nusse i sin have. Lillemor har fået udspændt en snor fra deres hus ned i haven, så hun kan få hejst friske grøntsager op til madlavningen.

Drejer man hovedet lidt til venstre, ser man den ene ende af byens middelalderborg, der også består af lejligheder, smalle gader og små biler. Køkkenvinduet over første halvtag har selvfølgelig basilikum i en krukke, så de er let at komme til.

Samme borgdel men nu i øsende regnvejr. Typisk Tennovejr er dejligt solskin, til tider lidt overskyet og regn - men heldigvis mest sol.

Sørme om det ikke er den samme ende, men denne gang set fra en kaffepause op af den varme husmur i stilhed for resten af familien.

I hele haven er der en svag duft som af jasmin. En form for klatre-jasmin-plante danner hæk op af et stakit det meste af vejen rundt om haven. Der er altid liv og glade insekt-dage i hækken, og denne gang var de to næste tre cm store glimse-brum-basse-biller i gang med at få lidt sødt til ganen.

En tur igennem Tenno byder på følgende motiver:

Hyggelig forhave på vej efter morgenbrød i Coop.

Hvor der er mulighed for det, er der beplantet.

Et kik tilbage over skulderen viser smukke tegltage, toppen af "vores" borg og en my af Gardasøen.

To meter nede er haveejerne ved at etablere en blåregnspergola, så der er mulighed for at få en formiddagsmokka uden alt for mange nysgerrige blikke.

Kirketårnet med klokken, der i løbet af dag og nat orienterer os om, hvad klokken er. Ørepropper forsøder nattens søvn!

Hvis man er lidt fræk kan man liiiige række lidt ud og plukke en abrikos.
Den smagte godt.

En sidste aftentur ned i borgområdet inden ferien går videre til Würzburg. Murene og vejbelægningen er stadig varme efter en solrig dag. Det bliver ikke sådan helt koldt - kun aftenlunt. I stedet for at gå en tur ind på kirkegården, drejer vi op i skoven til venstre. En let stigning (!) og vi er ved endnu et udkikspunkt.

Det er lykken at sidde på bænken og kikke ud over Riva del Garda, når lysene efterhånden er blevet tændt i hele byen og vide, at vi sikkert kommer igen en anden gang. Jeg elsker frodigheden, udsigten, isen, kaffen, maden, duften, tøj- og taskebutikkerne, de store grankogler, de små gader, oliventræerne, roen - nævnte jeg udsigten??