En tur tilbage i "fotoalbummet" gav denne uges tema: At forundres! Naturen gør sit og hukommelsen gør sit.
På en tur rundt om Dallund Sø og Slot kan man finde op til flere ansigter, der kikker frem på de forbipasserende. Det er ikke nogle, der råber op - de står bare og kikker. Sådan lidt misfornøjet!
En anden, der kikker, er denne lille kartoffel - det er nærmere et lidt måbende udtryk den kommer op med.
En, der ikke rigtig kikker, men dog alligevel holder øje, er agurk-elgen her. Det er som om, den har en klap for det ene øje.
Under overskriften; "man må sno sig" kommer her et par eksempler. Majs er normalt så perfekte og placeret på snorlige rækker. MEN når der så lige kommer en "kvote 2" majs-række, går der lidt kuk i systematikken. Det er sjovt, hvis man ikke lige er den person, der absolut SKAL spise sine majs række for række.
 |
| Agurk med krølle på halen |
Jeg kan til tid og evighed forundres over edderkopper og deres spind. Her er nogle 1 mm store - eller små - buret godt og sikkert inde i et meget sindrigt spind. Jeg havde ikke tålmodighed til at se, hvor de forsvandt hen, og det er faktisk heller ikke sikkert, jeg har lyst til at vide det.
Farfars hindbær (foran drivhuset) er plantet i et bed i græsplænen, sådan at rodskud kan holdes nede med plæneklipperen. Det går normalt også fint, men det er som om at planten her har tænkt: "Nej, nu må det være nok!" Og så er den skudt op tre meter fra moderplanten. Plæneklipperen fandt den alligevel.
Hukommelsen gør også sit til forundring. Denne krukke er blevet glemt, da familien flyttede fra huset. Alligevel er den pyntet med et grafisk 60'er motiv. Enkelt og fint.
Jeg vidste godt, at jeg havde købt et par nye dahliaknolde, og at jeg havde plantet dem - jeg havde bare ikke den fjerneste idé om, at den ene blev 25 cm i diameter. Det er da skønt at forundres en morgen, når man trækker rullegardinet op og sådan en kæmpe nejer stolt mod en.
Til sidst er der et par fine eksemplarer på en overstået og en forestående operation. En tomat er nydeligt blevet syet sammen, og et par siamesiske æbletvillinger venter på at leve hver deres liv.
Det er da lykken at gå i haven, lave mad eller gå tur og kunne forundres over det vi møder på vores vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar