Smukke er de, æbleblomsterne. De springer ud på den tid af året, hvor haven stadig er kontrollerbar, mulden saftig og spændstig og haveenergien kribler i alle kroppens fibre for at komme ud og igang.
Jeg har Ritt Bjerregaard-æblet som espaliertræ, her ny-klippet. Jorden er dækket af fuglegræs, hvilket hurtigt ender i hønsenes næb og maver. Insekter futter fra blomst til blomst og vupti - (se næste foto)
- har vi et fast, rødt sommeræble. Nu er der ikke så meget kontrol over denne del af haven mere. I bedet foran havde jeg plantet - hold nu fast - morgenfruer, trædebregne i potter, liiige et par (eller fire) pyntegræskar og så tre af Gartnerværkstedets gigant-jordbærplanter, hvorfra jeg fik ét jordbær - fuglene resten. Oven i det viste det sig, at der også var plads til selvsåede valmuer, hjulkrone og et par glemte kartofler i jorden fra sidste år, som fik lyst til at afprøve deres spireevne - hvilken i den grad var til stede. I løbet af sommeren blev bedet og stien langs drivhuset dækket af grønt liv, staude-ærteblomsten voksede op (jeg glemmer altid hvor meget den egentlig fylder), og ALLE pyntegræskarplanterne viste sig alle fra deres meget eksplosive side, og groede op, ud og rundt om alt.
Der er høstet en del af æblerne på fotoet til højre. Inden jeg cykler på arbejde om morgenen, går turen lige om i baghaven og jeg nupper et æble til det tidspunkt på formiddagen, hvor det er nødvendigt med lidt sukker. For det er nemlig et meget sprødt, sødt og saftigt æble!
Det er lykken.
Når man så får fjernet alt det grønne, der har taget overhånd over bedet og træet, kommer man ind til det fantastiske, nemlig den lille tynde stilk, navlestrengen, der i løbet af vækstsæsonen har fodret æblet med, hvad det nu har brug for, for at blive et fast, rødt sommeræble - et Ritt Bjerregaard-æble.
Man kommer også ind til en strips (ja, det hedder altså ikke "en strip", som jeg troede!), der faktisk er blevet for lille til træets stamme. Ups, af med den, så energien igen kan flyde frit.
Det er lykken at have haven fuld af "damer"; Astrid Lindgren, Ghita Nørby og Ritt Bjerregaard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar